|
|
Vi behandler
Lændesmerter/lumbago/hold i ryggen
Smerter over den nederste del af ryggen kan opstå pludseligt eller gradvist over en længere periode. Det kan være med eller uden udstrålingssmerter til ben eller balderegion eller opefter mod brystdelen af ryggen. Somme tider starter det med smerter et par dage, hvorefter det går i sig selv og så kommer tilbage med kortere eller længere mellemrum. Symptomerne kan være afhængige af aktivitet eller kan være opstået efter en bestemt hændelse, fald eller løft.
Smerterne kan komme fra bruskskiven (som ved en diskusprolaps), fra et tryk på en nerve, fra facetleddene eller bueleddene, fra bækkenet eller fra ledbånd og muskler i området.
Med den kiropraktiske behandling tilstræber vi at genoprette den normale bevægelighed i led og muskler og derved lindre symptomerne. Nogle gange vil vi anbefale massage eller afspænding som supplement til behandlingen. I mange tilfælde vil behandlingen også indbefatte øvelser og vejledning og en anbefaling om yderligere træning for at forebygge tilbagefald.
Iskias-smerter eller udstrålingssmerter i benet
Smerter i benet eller ”iskias” kan opstå af flere årsager. Det kan være som følge af en låsning af led i lænderyg eller bækken, ved øget muskelspænding eller ved afklemning af den store iskiasnerve, der forsyner benet med nerveimpulser. Nerven kan blandt andet blive klemt eller irriteret ved en diskusprolaps, ved alvorlig slidgigt i lændehvirvlerne eller ved for trange pladsforhold i lænderyggen som følge af medfødte afvigelser eller en afglidning af hvirvlerne.
Smerter fra selve hofteleddet, som ved slidgigt i hoften, kan nogle gange ligne iskiassmerter.
Nogle gange vil der være rygsmerter sammen med smerterne i benet, andre gange ikke. Der kan være føleforstyrrelser eller en snurrende/sovende fornemmelse i dele af benet og/eller nedsat kraft i nogle af muskelgrupperne i ben eller fod afhængigt af hvor meget tryk, der er på nerven.
Nødvendigheden af røntgenundersøgelse vurderes i hvert enkelt tilfælde efter optagelse af sygehistorie og undersøgelse, men kan i mange tilfælde være med til at belyse årsagen til smerterne og vurdere prognosen samt det videre behandlingsforløb.
Folder om spinalstenose
.
Diskusprolaps
Diskus eller bruskskiven udgør den stødabsorberende del af leddene mellem ryghvirvlerne. Nogle gange kan en svaghed eller revne i de yderste fibre i bruskskiven medføre, at skiven buler ud bagtil i retning af nerverne. Dette kan udvikle sig til en diskusprolaps.
Prolapser optræder oftest i lænden, men kan også forekomme i nakke eller brystregion.
Smertemønstret, der opstår som følge af prolapsen, afhænger af, hvor meget bruskskiven buler ud bagtil og hvor henne. Smerterne kan være i et eller begge ben eller arme, eller et afgrænset område af ben eller arm. Der kan også være tale om en føleforstyrrelse som snurren eller en sovende fornemmelse, eller svaghed af en muskel.
Ved hjælp af forskellige neurologiske undersøgelser vil kiropraktoren kunne bedømme tilstedeværelsen og graden af et eventuelt tryk på nerven. I mange tilfælde vil kiropraktisk behandling kunne lindre symptomerne og smerterne ved at normalisere bevægeligheden af leddene i området og aflaste det involverede niveau.
Hvor det er indikeret, kan kiropraktoren henvise til MR-skanning af den relevante region. I svære tilfælde kan operation være nødvendigt.
Prolapspakken trådte i kraft den 1. januar 2014. Dette er en overenskomst mellem Dansk Kiropraktor Forening og Danske Regioner. Følgende link til Dansk Kiropraktor forening viser folderen:
Diskusprolaps folder
Folder om nerverodspåvirkning i nakken
Ifølge denne overenskomst gives et øget tilskud fra det offentlige til konsultationer i et behandlingsforløb med nerverodstryk/diskusprolaps.
Overenskomsten indeholder også kommunikation til egen læge på fastlagte tidspunkter i forløbet.
Hvad kan jeg selv gøre?
Undgå at lave aktiviteter eller indtage stillinger, der provokerer eller forværrer bensmerterne. Når symptomerne aftager, kan det være en god ide at træne ryggen for at mindske risikoen for tilbagefald.
Når man har meget ondt i ryggen, indtager man ofte automatisk afværge-holdninger for at beskytte det skadede sted. Det er vigtig at begynde at bevæge sig normalt igen, når smerterne mindskes.
Revner i bruskskiven har brug for tid til at heles. Det vil tage længere tid, hvis skaden bryder op gang på gang, fordi man ikke tager hensyn til det.
Søg omgående læge/skadestue hvis:
- rygsmerterne er kombineret med manglende kontrol over vandladning eller afføring.
- der forekommer føleforstyrrelse i skridtet
- der er manglende kraft i et eller begge ben eller arme, også selv om rygsmerterne måske er forsvundet.
Bækkenløsning
Viser sig ved konstante eller jagende smerter ved skamben eller over bækkenleddene i den nederste del af lænden. Det er som regel især smertefuldt, når man skal gå på trapper, når man rejser sig fra siddende eller liggende stilling eller vender sig i sengen.
Over halvdelen af gravide har større eller mindre grad af bækkenløsning. Symptomerne ligner en kronisk forstuvning af leddene, og behandlingen er forsigtige kiropraktiske korrektioner rettet mod de låste led i regionen. Relevante muskelgrupper afspændes og styrkes. Ved træning søger man at opnå stabilitet på længere sigt.
Smerter i fod og ankel
I forbindelse med forstuvninger eller dårligt fodtøj eller hvis man færdes på betongulv i dagligdagen, opstår der ofte mindre ledskred eller fastlåsninger af de små led mellem fodrodsknoglerne. Dette kan være årsag til smertetilstande i forfod, svang eller hælregion.
Kiropraktisk behandling af disse led er normalt meget effektiv til at genoprette den normale bevægelighed og fjerne smerten. Selv "gamle" forstuvninger som år efter stadig giver problemer kan behandles med godt resultat.
Ved enhver forstuvning bør man straks bruge is på skaden, indtil hævelsen har fortaget sig. Kiropraktisk behandling kan hjælpe helingsprocessen ved at genoprette leddenes normale bevægelighed.
Slidgigt
Slidtage er en normal udvikling for alle mennesker. Der er dog forskel på, hvor meget slidgigt vi får. Hårdt fysisk arbejde og en arvelig komponent, samt skæv eller stor belastning ser ud til at bestemme graden af slidgigt. Mange får at vide ”at det må de lære at leve med”.
Slidgigt kan ses på røntgenbilleder som nedsat bruskmængde eller bruskskivehøjde og forandringer i knoglernes form ved leddet. Ændringerne, der ses på billederne, er ofte ikke direkte proportionale med smerteoplevelsen eller graden af invaliditet. Således kan man godt have slidgigt uden at have de store smerter.
Kiropraktisk behandling kan ikke ændre selve slidgigten, men symptomerne, der opstår i forbindelse med slidgigt, kan ofte bedres ved korrekt behandling og ved øvelser.
Kiropraktoren vil ofte anbefale træning af de stabiliserende muskler omkring leddene, når mobiliteten er normaliseret så godt, som forholdene tillader.
Slidgigt i hoften
Slidgigt i hoften udvikler sig langsomt. Smerterne kan være lokaliserede i lysken, balde, lår eller hoften, eller det kan være knæet, der er mest smertefuldt. De personer, der som børn eller unge har haft en hoftelidelse, er mere udsatte for slidgigt i hoften senere i livet.
I nogle tilfælde er smerterne så kraftige og den daglige aktivitet så hæmmet, at en ”ny hofte” er eneste udvej. Men hvor generne ikke er så markante, at en operation overvejes, er kiropraktisk behandling en mulighed.
I behandlingen gælder det om at opretholde den bedst mulige bevægelighed af hofte, bækken og knæ og sørge for, at de omkringliggende muskler er afspændte. Dette har vist sig at kunne lindre symptomerne ved slidgigt i hoften.
Facetsyndrom
Irritation og låsning af de bageste små bueled i rygsøjlen kaldes facetsyndrom. Smerten sidder som regel ved rygsøjlen og kan stråle rundt om brystkasse eller lænd. Den kan i værste fald forveksles med smerter fra hjertet, når låsningen sidder i den øverste del af ryggen.
Smerterne vil ofte være ledsaget af spændinger i musklerne i området og skarpe eller jagende smerter ved bevægelse. Af den grund vil man i mange tilfælde undlade at bevæge sig og derved yderligere forværre problemet.
Kiropraktoren vil løsne det eller de fastlåste led og de tilhørende muskelgrupper. Hvis det vurderes nødvendigt anbefales opfølgning med massage. Vi forsøger også at finde årsagen til problemet. I nogle tilfælde vil det skyldes en ”forkert” bevægelse, man har måske ligget forkert, eller foretaget sig noget uvant arbejde. Det kan også skyldes et fald eller måske en kuldepåvirkning eller stress.
Årsagerne kan være mange.
Hold i nakken/nakkehold
Ondt i nakken kan opstå pludseligt eller gradvist over en periode. Der kan være en oplagt årsag til det, eller man kan vågne med smerterne og nedsat bevægelighed i nakken. Låsning i nakken kan give årsag til udstrålingssmerter og snurren i armene eller fingrene, til hovedpine eller en fornemmelse af svimmelhed. Smerterne kan også stråle til området mellem skulderbladene.
Smerter i nakken kan komme fra forskellige strukturer: Facetleddene eller bueleddene kan låse fast. Det er de små led bagtil i rygsøjlens led. Muskler og sener kan også forkrampe og give nedsat bevægelse og smerter. Bruskskive-skade, som i diskusprolaps, er en mulighed. Slidgigt i nakkens led kan sommetider give stivhed og tryk på en eller flere nerver i nakken.
Skade efter påkørsel og fald, som ved piskesmæld, kan også føre til smerter i nakken og tilhørende områder.
Nakken er en meget bevægelig struktur og derfor en af de mere letpåvirkelige regioner af kroppen. Samtidig er den en utrolig vigtig del i hele funktionen af vores krop.
Piskesmæld/Whiplash
Piskesmæld er en beskrivelse af en skadesmekanisme og ikke en diagnose i sig selv. Den beskriver den bevægelse, hvor hovedet og nakken først tvinges bagover og derefter slynges frem. Dette sker oftest i forbindelse med biluheld, men kan også forekomme ved andre typer uheld. Det pludselige ryk det giver, når hovedet slynges frem og tilbage kan give forstrækninger af muskler og ledbånd i nakken. Forstuvning af leddene i nakken er den hyppigste årsag til smerterne efter piskesmæld. I sjældne tilfælde sker der skader på bruskskiver, ledskred, brud på hvirvler, skader på nerverne eller hjernerystelse.
Symptomerne varierer fra person til person og afhænger også af sværhedsgraden af skaden på nakken. De mest almindelige symptomer er smerter i nakken, hovedpine, kvalme, svimmelhed, udstråling til armene, susen for ørerne, synsforstyrrelse og synkebesvær. Der kan også være koncentrationsbesvær, problemer med at huske og en voldsom træthed.
Hvad kan jeg selv gøre?
- læg is på det skadede område
- eventuelt smertestillende præparat
- sørg for at holde dig i gang, men lyt til smertegrænsen
Let bevægelse uden anstrengelse stimulerer ophelingen. Hvis man pga. angst for smerter bevæger sig meget stift, forstærker de anspændte muskler smerteoplevelsen. Derved risikerer man at komme ind i en ond cirkel, hvor stivhed i muskler og led giver yderligere smerter. Hvil dig ind imellem, det har kroppen behov for i helingsfasen.
Behandlingen foregår med forsigtige og præcise kiropraktiske teknikker, der har til formål at genoprette den normale bevægelighed i leddene. Derudover er behandlingen rettet mod blødvævsskaderne og kiropraktoren vil som regel give vejledning i specifikke øvelser for at afspænde eller styrke muskulaturen i området. Akupunkturnåle vil ofte blive brugt til at reducere smerter og muskelspændinger i nakke og skulderåg. I hvert enkelt tilfælde vurderes om massage er indikeret.
Skuldersmerter
Smerter i skulderen kan opstå efter en skade eller som følge af overbelastning. De kan også stamme fra nakken eller måske ligefrem fra et problem i albuen. Nogle gange kan smerterne komme fra slidgigt i de led, der ligger ved siden af skulderleddet eller måske fra en betændt slimsæk.
Skulderen er et meget bevægeligt led, der er afhængigt af muskler til at stabilisere leddet. Derfor vil en forstrækning eller irritation af de stabiliserende muskler ofte give smerter i hele skulderområdet og en nedsat funktion.
Uhensigtsmæssige eller monotone arbejdsstillinger kan også være årsag til skuldersmerter, for eksempel ”musearm”.
I nogle tilfælde vil biomekaniske smerter i skulderregionen ligne symptomerne på en ”frossen skulder” meget, men med den forskel at mobilitet og styrke ret hurtigt kan genoprettes ved behandlingen af relevante led og muskelgrupper.
Hovedpine/migræne
Spændingshovedpine eller hovedpine, der kommer fra spændinger i nakken kan behandles med godt resultat. I nogle tilfælde kan spændingerne eller låsningerne være så kraftige eller personen så påvirket af dem, at det kan føre til en spændingsinduceret migræne. Smerten kan sidde i panden, bag øjnene, i baghovedet eller som et stramt bånd rundt om hovedet. I nogle tilfælde vil det være i den ene side af hovedet. Spændinger i musklerne i skulderåg eller nakke samt mellem skulderbladene vil ofte kunne mærkes, når man rører ved dem.
Nogle gange vil arbejdsstillinger eller gentagne bevægelser være medvirkende til problemets opståen, mens det i andre tilfælde kan være sovestilling (på maven!), for lidt søvn, stress, eller overbelastning, der er årsagen. For lavt væskeindtagelse, for meget kaffe eller alkohol, medicin, rygning, dårligt indeklima eller for lidt motion er andre mulige årsager. Kæbeleddene kan også give hovedpine, hvis de ikke fungerer optimalt.
Et fald eller uheld (piskesmæld) eller andet traume i fortiden eller for nylig kan også være det, der har disponeret til ledlåsninger eller spændinger i muskulaturen i nakke og skuldre og dermed forårsaget hovedpine. Ofte vil der være mere end en årsag til hovedpinen.
Kiropraktoren kan hjælpe med at løsne ledlåsningerne og muskelspændingerne, samt med at give råd og vejledning om stræk eller øvelser. Her på klinikken kombinerer vi behandlingen hos kiropraktoren med opfølgende massage, afspænding eller stress-coaching, hvis det vurderes at være relevant. Ligeledes prøver vi at opklare hvad den mulige årsag til problemet er, så man om muligt kan minimere det.
Sportsaktivitet eller en god gåtur vil også ofte blive anbefalet til hovedpinepatienter.
Svimmelhed
Evnen til at holde balancen er afhængigt af tre systemer: synet, balanceorganet i det indre øre og sansereceptorer hovedsageligt i nakken. Hvis et af disse systemer svigter, eller nerveforbindelsen mellem dem ikke fungerer optimalt, udvikler man svimmelhed. Skyldes svimmelheden en forstyrrelse af nakkereceptorerne, kan kiropraktisk behandling hjælpe.
Der kan være mange årsager til svimmelhed, og det er vigtigt for kiropraktoren at få stillet en præcis diagnose og ikke mindst udelukke alvorlig sygdom.
Ved nakkerelateret svimmelhed vil der være fastlåsninger i nakkens bueled og ofte en øget muskelspænding. Derved videregives ukorrekte informationer om positionen af nakkens led, og dette opfattes som svimmelhed. Kiropraktisk behandling løsner de fastlåste led, har en afslappende effekt på musklerne og genopretter den normale bevægelighed.
Tennis-/golf-albue
Smerter i ydersiden (Tennisalbue) eller indersiden (golfalbue) af albuen kan opstå efter en overbelastning af kortere eller længere varighed, eller som følge af en nervepåvirkning fra et problem i nakken, eller naturligvis en lokal skade i selve albuen. Smerterne behøver altså ikke at komme fra de to sportsaktiviteter, de er navngivet fra.
Monotone gentagne bevægelser af fingre eller håndled er som regel årsag til problemet, ligesom en uhensigtsmæssig arbejdsstilling kan disponere til det.
Den kiropraktiske behandling af golf- eller tennisalbue kan, afhængigt af årsagen, være både lokal eller være rettet mod nakke og skulderregion. Mange med smerter i albuen vil have god effekt af brugen af laser eller akupunkturnåle i behandlingen.
Smerter eller snurren i hånden
Overbelastning enten i enkelttilfælde eller over lang tid, eller et fald kan give fastlåsninger i de små håndrodsknogler eller i underarmen. Dette kan være årsag til smerter eller snurren i hånd og fingre og i alvorlige tilfælde til Carpal tunnel syndrom. Ved at løsne låsningerne og mindske spændingen i musklerne i underarmen kan smerterne ofte lindres, men i sværere tilfælde må der en operation til.
Snurren i fingrene kan også skyldes en nervepåvirkning fra låsninger eller slidforandringer i nakken eller i nogle tilfælde fra skulder eller albueproblemer. Kiropraktoren tilstræber at afdække årsagen til smerterne eller føleforstyrrelserne i hvert enkelt tilfælde, og behandlingen tilpasses derefter.
Spædbørnskolik
Ordet kolik bruges til at beskrive en tilstand, hvor ellers sunde og raske spædbørn har voldsomme og vedvarende skrigeture uden tydelig årsag.
Definitionen på kolik er uforklarlige anfald af gråd og irritabilitet, som varer mere end tre timer om dagen i mindst tre dage om ugen - og varer ved i mere end tre uger.
Barnet er typisk mellem 1 - 4 uger gammel, når de første symptomer melder sig.
Anfaldene begynder ofte sidst på dagen. Barnet græder intenst, bliver rød i hovedet, trækker benene op, krummer sig sammen og knytter hænderne eller retter sig stift bagover. Man kan kun trøste barnet i kortere perioder ved at gå med det eller ved tilbud om sut eller mad.
Kiropraktisk behandling af spædbørn er nænsom og tager udgangspunkt i mobilisering af de led i bevægeapparatet, der viser nedsat bevægelighed. Ofte vil børnene være mindre villige til at dreje hovedet til den ene side, eller de har en foretrukken side at ligge eller ammes på. Disse spændinger kan naturligvis være årsag til en smerteoplevelse hos barnet, og gråd er den måde de kan formidle det på.
En dansk undersøgelse viste, at ved kiropraktisk behandling af bevægeapparatet hos spædbørn, der led af kolik, oplevede forældrene, at varigheden af børnenes skrigeture blev reduceret fra at vare i gennemsnit over 5 timer i døgnet, til at vare 40 minutter i døgnet efter 2 uger. 94 % af forældrene syntes umiddelbart, at behandlingen havde været en succes - en bedømmelse der stadigvæk holdt 4 uger senere.
Kiropraktorer er autoriserede af Sundhedsstyrelsen til at vurdere, om spædbørn har lidelser, der kan behandles med kiropraktik, og sundhedsplejersker kan pege på muligheden for kiropraktisk behandling af spædbørnskolik.
Behandling af børn
Alle kan få smerter og behov for kiropraktisk behandling.
Mange voksne forstår ikke, at børn også kan få fastlåsninger i kroppens led og smerter afledt deraf. I nogle tilfælde klager børn over smerter i ryg eller nakke gennem en længere periode og ligeledes kan børn lide af hovedpine.
Vore børn kan, som alle andre, få problemer af ensidige arbejdsstillinger i skolen eller foran computeren, nogle falder eller dyrker meget sport, mens andre bevæger sig for lidt. Nogle gange er det holdningen, der skaber problemer, men det kan også være et fald på et tidligt tidspunkt i livet, eller virkningerne af en bygningsfejl.
Fastlåsninger i ryggen og spændinger i muskulaturen, kan nogle gange være årsag til, at der bliver forskel i benlængden, at skuldrene får ulige højde, eller at barnet ikke bevæger sig harmonisk. Mange af disse problemer kan lindres, hvis man er opmærksom på det.
Kiropraktisk behandling af børn er meget nænsom, men princippet bag den er det samme som for behandlingen af voksne, nemlig at få ryggens led til at bevæge sig optimalt igen. Behandlingen er ikke ubehagelig for barnet, de fleste nyder at blive behandlet.
Klinisk erfaring viser, at symptomerne på børns astma ofte lindres ved kiropraktisk behandling, efterhånden som led og muskler fungerer mere optimalt. Noget tyder på, at det især gælder børn, der kun har det i mildere grad.
Generelt set har børn god effekt af kiropraktisk behandling og de reagerer hurtigt.
|
|
Behandling af børn er et af vore interesseområder
|
|
